Besøgt maj 2011
I anledning af at min kæreste og jeg fredag d. 21 oktober igen gæster Restaurant Frederikshøj, smider jeg lige en kort anmeldelse af første gang, vi fik fornøjelsen at opleve den stærke chefduo, Palle Enevoldsen og Wassim Hallal. Det var i maj måned, og der var lagt i ovnen til en fantastisk aften med Numanthia Winemakers Dinner.
Allerede ved ankomsten følte vi os i trygge hænder. Meget professionelt bliver dørene til Frederikshøj åbnet for os, og en tjener anviser os til et bord i det såkaldte ’Red Corner’, et hjørne af restauranten, hvor vi kunne sidde dejligt uforstyrret og mere privat – hvilket vi på forhånd havde bedt om. Dejligt at se, at Frederikshøj uproblematisk imødekommer denne slags forespørgsler.
Menuen denne aften lød på:
- Champagne & snacks
- Stenbidder, agurk og rygeost / Krug Grande Cuvée
- Østers, blomkål og sørejer / Krug Grande Cuvée
- Hummer, radiser og dild / Krug Grande Cuvée
- Sortfods gris, jomfruhummer og gulerod / Termes 2008
- Foie gras, grønne asparges og sprød kartoffel / Numanthia 2007
- US Kobe, morkler og nye løg / Termanthia 2006 & 2007
- Rabarber, kærnemælk og vanilje / Veuve Clicquot Rich 2002
[Læs mere...]