Archive | Anmeldelser RSS feed for this section

La Buca degli Artisti: Med S-toget til Italien

17 jan

Besøgt Juni 2013

Her når vinteren nu for alvor er ved at tage fat, er der ikke noget som at tænke tilbage på sidste års gode sommerminder. Hermed et lille tilbageblik.

La Buca degli Artisti

Faktisk var der noget sydeuropæisk over den danske sommer 2013. Varmen og solen lod sig nærmest ikke afbryde af regn – som vi ellers er så vant til herhjemme – og vi fik så mange lange sommeraftener, at det føltes som om, at Danmark havde rykket sig et par breddegrader sydpå.

Midt i vores sommerferie føltes det derfor oplagt at besøge Københavns måske bedste italienske restaurant – La Buca degli Artisti – i daglig tale La Buca. [Læs mere...]

Øristeriet: Nu også med 400 grams poser

8 nov

Hvis ikke du drikker ligeså meget kaffe som jeg og derfor synes at 1 kg kaffe er for meget til én måned, så har du nu muligheden for at bestille Øristeriets kaffeabonnement i 400 grams poser. Denne måned fik jeg tilsendt to pakker dejligt Etiopisk Sidamo kaffe, der var ristet på to forskellige måder.

Sidamo Suke Quto, Gr. 1, Operation Cherry Red, Fairtrade, Single Origin

Den nye 400 grams pose er lækker, hvis du på én måned ønsker at prøve flere forskellige typer kaffe. Jeg vil dog anbefale, at have en lufttæt beholder til at opbevare kaffebønnerne i, da 400 grams poserne desværre ikke har den sammen lynlåslukning i toppen af posen som de store. [Læs mere...]

Kei Restaurant: Fine dining in Paris

9 sep

Besøgt Marts 2013

Kei er en enestående kombination af klassisk fransk og Japansk æstetik, hvor traditionelle teknikker og velsmag bliver pakket ind i knivskarp minimalisme.

Kei – www.restaurant-kei.fr

Kei Kobayashi’s passion for det franske køkken blomstrede allerede i Japan, og for at forbedre sine franske kogekunstskaber flyttede han til Frankrig, hvor han har han arbejdet på flere michelin-restauranter. Senest på den på den kendte 3-stjernede Plaza Athénée, der er ejet af verdenskendte Alain Ducasse. Her tilbragte han syv år under stjernekokken Jean-Francois Piège, inden han åbnede Kei i 2011. [Læs mere...]

Mere kaffe fra Øristeriet

23 aug

Henover sommeren har jeg modtaget to nye sendinger kaffe fra Øristeriet. For de af jer der ikke ved det, er Øristeriet et lille kafferisteri med en back-to-basic’s holdning til kaffe. De bruger en gammeldags manuel trommel og rister deres kaffe ud fra slowroast metoden. Udvalget er bredt, det hele er økologisk og så bliver det hele leveret til døren.

Juli måneds kaffe

Guatemala, Finca Ceylan Anexos – Shade grown

Bønnerne er flotte og ensartede, og de dufter dejligt af syrlig bitter chokolade. Denne bønne giver en fyldig og meget klassisk kop kaffe. Hvis du oplever for meget bitterhed i kaffen, kan du reducere dette betragteligt ved at kværne den meget grov og bruge lidt mindre vand. Jeg brugte 32 gram bønner til 500 gram vand. Dette gav en fyldig og velduftende kop, som mange ville forbinde med en ’rigtig sort kop kaffe’. Denne kaffe har en tilbageholden syrlighed, den er let bitter og med behagelige jordagtige noter. [Læs mere...]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...