Saltmandler – sådan laver du de bedste

6 jul

Saltmandler - sådan gør du

De bedste saltmandler...

Der er mange måder at lave saltmandler på, og det kan godt være, saltmandler ikke er nogen revolutionerende nyhed. Ikke desto mindre er det altid en sikker vinder, når vi hjemme hos os nyder et godt glas bobler.

Her finder du inspiration til champagne og andre bobler

De bedste saltmandler

Ingredienser

  • 200g mandler
  • 500g vand
  • 150g salt (jeg bruger helt almindelig køkkensalt)

Fremgangsmåde

Bring vandet i kog og tilsæt salt. Rør indtil alt saltet er opløst og hæld derefter mandlerne i gryden. Fjern gryden fra varmen og stil den til side med låg på i ca. 15-20 min. Når tiden er gået hælder du vandet fra og spreder derefter mandlerne ud på en plade med bagepapir. Bag mandlerne i ovnen i ca. 15 minutter ved 150°C.

Du kan med fordel tjekke undervejs om mandlerne har fået nok ved at skære en over – den skal være lys brun.

Lad saltmandlerne køle af inden de nydes alene eller med et glas champagne.

Her kan du finde flere opskrifter på snacks til champagne

Velbekomme.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

No comments yet

Leave a Reply