Ny espresso fra Øristeriet: SOE

2 maj

Single Origin Espresso fra Øristeriet

Øristeriet har igen sendt os en espresso. Denne gang har vi med en Single Origin Espresso at gøre – deraf navnet ”SOE”. Espressoen kommer fra Balmaadi Estate i Indien, der dyrker efter biodynamiske principper. Kaffen er håndplukket, naturligt fermenteret, vasket og efterfølgende tørret i solen.

Læs også om: Balmaadi ristet til filterkaffe.

SOE - Espressotime

Øristeriet rister deres nye espresso til 223,5 grader, hvilket giver denne bønne lidt mere liv. Den livlige smag er bestemt også til stede i SOE, der, udover syre, byder på rustikke og krydrede smagsnoter med en god sødme, der både komplimenterer de krydrede noter men også skaber balance i helhedsindtrykket. Duften minder meget om en ærlig klassisk espresso men med diskrete undertoner af skovbund.

Espressoen komplimenteres også rigtig godt af mælk, der giver krydderierne et mildere og behageligt udtryk.

Rustikke og krydrede smagsnoter med en god sødme.

Min personlige favorit-espresso fra Øristeriet er dog stadig ”A2”, som de stadig forhandler.

Velbekomme.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

No comments yet

Leave a Reply