Mere kaffe fra Øristeriet

23 aug

Henover sommeren har jeg modtaget to nye sendinger kaffe fra Øristeriet. For de af jer der ikke ved det, er Øristeriet et lille kafferisteri med en back-to-basic’s holdning til kaffe. De bruger en gammeldags manuel trommel og rister deres kaffe ud fra slowroast metoden. Udvalget er bredt, det hele er økologisk og så bliver det hele leveret til døren.

Juli måneds kaffe

Guatemala, Finca Ceylan Anexos – Shade grown

Bønnerne er flotte og ensartede, og de dufter dejligt af syrlig bitter chokolade. Denne bønne giver en fyldig og meget klassisk kop kaffe. Hvis du oplever for meget bitterhed i kaffen, kan du reducere dette betragteligt ved at kværne den meget grov og bruge lidt mindre vand. Jeg brugte 32 gram bønner til 500 gram vand. Dette gav en fyldig og velduftende kop, som mange ville forbinde med en ’rigtig sort kop kaffe’. Denne kaffe har en tilbageholden syrlighed, den er let bitter og med behagelige jordagtige noter.

Hario V60

V60 - Great coffee in the making...

Generelt har vi herhjemme en tendens til at drikke kaffen, når den er brandvarm, hvilket resulterer i, at vi egentlig ikke rigtigt kan smage noterne i kaffen. Lader du din kaffe køle lidt af, inden du drikker den, vil du opleve, at den smager helt anderledes. Dette fremhæver sødmen og reducerer derved den oplevede bitterhed.

Espresso Single Origin – Peru HB

Denne espressobønne stammer fra en lille familieejet kaffefarm i Peru. Bønnen er lysristet, hvilket fremhæver syrligheden og gør den lidt mere livlig i smagen. Der en fin balance mellem sødme og syre, og smagen er præget af nødder og syrlige bær. Det er en velsmagende espresso, men ellers uden nogen særlige karakteristika.

August måneds kaffe

Sumatra Mandheling

Denne kaffe er mellemristet til 222°C, hvilket gør den noget mere intens end Guatemala-kaffen, der fremstår elegant ved siden af denne. Desuden er Mandheling kendt for sin kraftige smag og bliver også omtalt som verdens kraftigste kaffe. I koppen dufter kaffen af mørk chokolade, mens smagen afrundes af mørke bær og lakrids. Jeg kan godt lide at drikke denne kaffe med en smule mælk.

Espresso A2

A2 er en lysristet espressoblend, der består af 50% Yirgacheffe og 50% Sidamo. Det er en ny blanding fra Øristeriet, som jeg er meget begejstret for. Der er en god balance mellem sødme og syre, og i duften er der tydelige noter af honning og citron samt kokos og chokolade. Disse noter følger flot med i den endelige kop, og dette er uden tvivl min favorit-espresso fra Øristeriet.

Så er der serveret…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 Responses to “Mere kaffe fra Øristeriet”

  1. Martin Villumsen 20. september 2013 at 09:40 #

    Det lyder bestemt som to kaffer der er værd at prøve. Jeg er selv ret begejstret for deres Colombia Bucaramanga, som jeg købte for noget tid siden.

    Brygger du også espressobønnen som en almindelig sort kop kaffe (med mælk) på din Hario V60, eller laver du den som espresso? :)

    • Gastropassion 20. september 2013 at 13:11 #

      Hej Martin,

      Deres Colombia er også dejlig – når den lige rammer ’the sweet spot’ :)

      Jeg laver espressoen på min Rancilio Silvia – og A2 er helt fantastisk! Jeg kan desuden anbefale Kalita Wave til at sortbryg – jeg synes den er mere konsistent end V60. :)

      I øvrigt en dejlig blog du har dig – flotte billeder :)

      De bedste hilsner
      Mikkel

      • Martin Villumsen 20. september 2013 at 16:33 #

        Hej Mikkel

        Mange tak – kan kun sige i lige måde :)

        Nå, jamen så kan jeg jo sagtens købe en pose A2 til min gamle Silvia :D

        Jeg vil lige prøve at tjekke Kalita Wave ud. En Hario står højt på ønskelisten, men pt. er jeg ret glad for min aeropress med et fint able filter.

        Venlig hilsen
        Martin

Trackbacks and Pingbacks

  1. Øristeriet: Nu også med 400 grams poser » Gastropassion - 8. november 2013

    [...] gennemtrængende personlighed, der stadig er cremet, karamelisteret og fyldig, så vil jeg anbefale A2 fra Øristeriet. Det er en 50/50 blanding mellem Yirgacheffe og ovenstående Sidamo – min personlige favorit. [...]

  2. Ny espresso fra Øristeriet: SOE » Gastropassion - 2. maj 2014

    [...] Min personlige favorit-espresso fra Øristeriet er dog stadig ”A2”, som de stadig forhandler. [...]

Leave a Reply