Øristeriet: Nye bønner leveret lige til døren

1 jul

Vi nørder med espresso…

I min udflugt i Øristeriets spændende udvalg af økologisk kaffe har jeg igen modtaget en ny sending kaffe. Denne gang en brasiliansk kaffe velegnet til dryp samt en espressokaffe udviklet i samarbejde med The Living Room, som jeg i øvrigt er yderst tilfreds med.

Espresso No. 1454

Espresso No. 1454

”Blød, rar, venlig og cremet”

Således beskriver Øristeriet selv denne espresso, der udelukkende består af Arabaci bønner. Jeg kunne ikke være mere enig.
Da jeg åbnede posen til kaffen, bredte der sig en blød duft af mælkechokolade og ristede nødder, som virkelig kommer til udtryk i den endelige espresso. Espressoen i sig selv er knap så syrerig, hvilket giver en lidt blødere oplevelse af kaffen. I sig selv er den ikke ligeså sprælsk og spændende som nogen af de andre espressokaffer, jeg har prøvet fra Øristeriet, men til mælkedrikke er dette klart min favorit-espresso, idet mælken for mig fremhæver smagen af karamel og ristede nødder, som supplerer chokoladenoterne fortrinligt.

Er stadig grøn indenfor Latte Art…

Brazil Fazenda Nossa de Fatima Cerrado

Denne kaffe stammer fra en 100% økologisk certificeret farm i Cerrado-området i Brasilien. Duften af bønnerne er intens med noter af mørk chokolade og ristede hasselnødder. Smagen er fyldig og rund med en let brændt karamelliseret smag. I munden føles den silkeblød. Velegnet til både Stempel, Aeropress og filter.

Brazil Fazenda Nossa de Fatima Cerrado

Øristeriets kaffeabonnement er et spændende alternativ til de ofte kedelige kaffer fra supermarkedet. Det er ikke meget dyrere, og så er det oveni købet friskristet.

Øristeriet
Valhøjs Allé 190D
2610 Rødovre
Tlf.: +45 31 59 29 00

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

No comments yet

Leave a Reply