Le Chateaubriand: Verdens 15. bedste restaurant er helt sin egen

29 mar

Besøgt Marts 2013

Det er ikke længere de glamourøse 3-stjernede Michelin-restauranter, der er hot på madscenen i Paris. I løbet af de sidste par år har såkaldte neo-bistroer indtaget rampelyset og tilbudt pariserne innovativ madlavning til langt under det halve af prisen af, hvad det koster at spise på Michelin-restauranterne.

Le Chateaubriand

Le Chateaubriand er en af de første og mest kendte indenfor deres felt og ligger nr. 15 på World’s 50 Best Restaurants. Det placerer dem dermed som den næsthøjest rangerede franske restaurant på listen – og dette være sig uden overhovedet at være tildelt én eneste Michelin-stjerne.

Le Chateaubriand

Køkkenchef Inaki Aizpitarte er selvlært og yderst karakteristisk i sin madlavning. Han bryder alle regler og provokerer hele tiden smagsløgene med nye og spændende råvaresammensætninger. Restauranten serverer kun én menu for deres gæster, og denne varierer så fra den ene dag til den anden. Du skal som gæst kun tage stilling til, om du vil have ost eller dessert, og så bare lade dig indlægge til dagens menu. Prisen for fem retter og indledende amuse bouches er 60€, hvilket placerer Le Chateaubriand i den lidt billigere ende af prisniveauet i Paris.

Le Chateaubriand, ny moderne og low-key fransk bistro

Efter en solskinsrig dag med sightseeing og absolut ingen vin, var vi blevet noget tørre i halsen. Det var derfor med smil på læben, vi indledte aftenen med et glas knastør champagne fra Marie Courtin – Concordance Extra Brut NV – lavet udelukkende på Pinot Noir. Noter af eksotisk frugt, god fylde og med knivskarp modspil fra høj syre og mineralitet – meget elegant og selvfølgelig svovlfri, hvilket ofte er stilen på de moderne bistroer i Paris.

Kort efter, vi havde fået champagnen, blev der, én efter én, serveret fem velsmagende og kreative appetitvækkere, Den første var fire gougères – små lune ostefyldte boller, der mindede lidt om vandbakkelser – de  var lækre og ligetil.

Gougères med ost og birkes

Herefter fulgte næste lille servering – ceviche serveret som shot – der kom i en lille skål og skulle drikkes i én mundfuld. Her lå et lille stykke avocado og svømmede i en syrlig, velbalanceret og iskold væske med smag af limejuice, tomatsaft og koriander. Det var overraskende, forfriskende og sindssygt lækkert.

Shot ceviche – tomat, lime og avocado

Den tredje var baby-muslinger serveret på en fed creme fraiche og dækket med en granité af grapefrugt. Anderledes, friskt og iskoldt.

Muslinger, creme fraiche og granité

Fjerde amuse bouche var blodpølse serveret med pære og bitre salatblade. En intens, fed og velsmagende kombination. Det er ikke så tit, vi spiser blodpølse herhjemme, men på vores besøg i det franske, fik vi det serveret mere end én gang. Lavet ordentligt og serveret på den rigtige måde er det rent faktisk vidunderligt.

Blodpølse og pære

Femte og sidste var en bouillon lavet på butternut squash, hvoraf et enkelt stykke var syltet og svømmede rundt sammen med ørredrogn.

Butternut squash og ørredrogn

For ikke at sidde med tomme glas under aftenens menu valgte vi at springe om bord i en flaske hvid Bourgogne fra vinkortet. Vil man i stedet prøve en række forskellige vine, tilbyder Le Chateaubriand også en nøje afstemt vinmenu. Vi var dog i bourgogne-humør, og efter en smule vejledning fra stedets sommelier endte vi med at vælge en flaske fra Jean Marie Berrux – 2011 Le Petit Têtu – en producent der specialiserer sig i produktionen af naturlige vine. Naturvin er kort fortalt vine, der bliver produceret fra håndplukkede økologiske eller biodynamiske druer, hvor formålet er at bevare vinens naturlige udtryk, og derfor bliver der som hovedregel ikke tilsat svovl, syre eller sukker til vinen.

Naturvin har ofte særlige karakteristika, som der i vinverdenen er delte meninger om. Her på siden kan vi dog godt lide det, og aftenens vin var ingen undtagelse. Le Petit Têtu var flot med afbalanceret fad, høj syre og masser af mineralitet.

2011 Le Petit Têtu, Jean Marie Berrux, Bourgogne

Efter en dejlig indledning fortsatte vi med aftenens første egentlige ret. Her bød køkkenet på hårdt grillet, men stadig rå, rød multe skåret i fine skiver og serveret ovenpå en intens grøn puré af brøndkarse. Hertil var der forskellige typer kål, røget kartoffel og wakame-tang. Retten var utrolig ren, næsten metallisk, i sit udtryk, hvor hvert enkelt element fik lov skinne klart igennem. Sammen med de røgede kartofler gav det hele mening – de bandt det hele særdeles flot sammen.

Multe, kål og wakamé

Vores anden servering bestod af slethvar, der var blevet dækket med rigelige mængder af frugtkødet fra citrusfrugten pomelo, der minder lidt om en blanding af en appelsin og en grapefrugt. Rundt om fisken lå kikærter, små stykker af rå østers samt bitre salatblade. Det var en fantastisk og kompleks sammensætning af råvarer, der balancerede flot mellem det fede, syrlige og bitre samt undertoner af frisk hav.

Slethvar, kikærter og Pomelo

Vores hovedret denne aften bestod af lam og  grønne asparges. Asparges er ikke helt i sæson endnu, og det var derfor med begejstring, at vores tjener fortalte at det var nogle af de første, de havde fået fingrene i. De grønne asparges, der var grillet og skåret i fine mundrette stykker, var nydeligt anrettet med variation af lam – mørbrad, filet, brissel og lever – og en generøs håndfuld ristede pinjekerner.

Jeg kunne ikke have ønsket mig meget mere af hovedretten. Fedmen fra lammet var flot afbalanceret af de grillede asparges, der stadig havde masser af bid. Det mest fascinerende var dog måden retten hele tiden ændrede karakter alt afhængigt hvilke udskæringer fra lammet du spiste. Det smagte af forår og sammen med et vidunderligt og interessant glas siciliansk rødvin fra Frank Cornellisen – Munjebel 8 – var dette aftenens bedste servering.

Lam og grønne asparges

Det var nu blevet tid til aftenens første dessert. I en lille metalpokal lå en hvid kugle cremet marengs og dækkede over en frisk mandarinsorbet. Ligeledes gemte pokalen på rosiner, der var blevet lagret i rom. Der var en fin balance mellem alkohol, sødme og syre, og desserten mindede egentlig lidt om en frisk og veltillavet cocktail.

Mandarin, rom og rosin

Som afslutning på aftenens menu havde køkkenet en lille overraskelse i ærmet. Overraskelsen, der var i dessertkategorien, fik ingen præsentation, vi fik bare at vide, den skulle spises i en mundfuld. Det viste sig at være en sød eksplosion af karamel og æggeblomme på en bund af mandelmarengs. Den var en smule voldsom, noget speciel men stadig velsmagende og mindeværdig. Set i bakspejlet skulle vi nok have bestilt det glas sherry, der stod på vinmenuen, for denne dessert skreg virkelig efter et mundrensende glas vin.

Æggeblomme, karamel og marengs

Sammen med kaffen fik vi serveret disse to stykker kiwi med fennikelfrø, hvoraf nogle af dem var kandiseret. Det var anderledes og dejligt forfriskende.

Le Chateaubriand er helt sin egen – modig og uprætentiøs. Stemningen er afslappet, til tider højrystet, men altid helt nede på jorden. Tjenere og kokke er engagerede og dygtige, hvilket tydeligt afspejles i deres eksperimenterende valg af råvarer. Overraskende men samtidig velsmagende på både mad- og vinsiden.

Om Le Chateaubriand er deres placering på The World’s 50 Best Restaurants værdig er svært at vurdere. Uanset hvad, var vores aften på Le Chateaubriand én vi sent glemmer. Hvis du skal besøge Paris og får muligheden, så gør dig selv den tjeneste og book et bord.

Le Chateaubriand
129, Avenue de Parmentier
75011 Paris
Tlf.: +33 1 43 57 45 95

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 Responses to “Le Chateaubriand: Verdens 15. bedste restaurant er helt sin egen”

  1. LaCucinaNada 30. marts 2013 at 14:10 #

    Neo-bistroer? Så har man hørt det med.
    Det ser ud som om I havde lidt af en skøn gourmet oplevelse i byernes by … får sådan lyst til at pakke rygsækken og smutte sydpå!

    - Særligt indbydende ser slethvaren og alle de søde retter ud,magnifique!

    • Gastropassion 31. marts 2013 at 08:34 #

      Hej Nada,

      Ja, det kalder de dem altså ☺ Vi er dog ret vilde med tanken om at blande bistroernes afslappede stemning med et ungt og innovativt køkken.

      Vi havde en fantastisk tur til Paris og der kommer løbende flere indlæg.

      Kan kun anbefale at tage af sted! Tog gerne endnu en tur. ☺

      Bedste hilsner
      Nina & Mikkel

  2. Anders Damm 18. april 2013 at 06:24 #

    Ser fantastisk nyskabende ud!

    Er klar på to-eat listen:)

    • Gastropassion 22. april 2013 at 22:08 #

      Det kan jeg godt forstå Anders!

      Glæder mig til at se, hvor den befinder sig, når listen bliver opdateret d. 29 ;)

Leave a Reply