Fru Larsen: Værd at rejse efter

12 feb

Besøgt December 2012

I hjertet af Jylland ligger en kro – og her er det ikke hvem som helst, der sørger for at gæsterne går mætte og tilfredse i seng. Kroen i Laurbjerg, der ligger sydøst for Randers, fik nemlig i sommers  et nyt jysk forpagterpar – tidligere køkkenchef på Molskroen Tommy Friis og hustru rykkede ind for at sætte deres præg på Fru Larsen. Mange har allerede fået øjnene op for det nye Fru Larsen, og Den Danske Spiseguide har også kvitteret med tre flotte stjerner.

Vi overnattede i værelse 12 på Fru Larsen

Har man én gang smagt Tommy Friis’ mad, og oplevet den måde han formår at få relativt få ingredienser til at skabe en mindre symfoni – ja så er det svært ikke at få lyst til slå et smut forbi hans nye køkken. For vores vedkommende blev det en fredag aften i december – og hvilken fantastisk middag det endte med at blive.

Al decemberkulde forsvandt, da vi ved ankomst blev indlogeret i kroens ældre afdeling, hvor vi kunne få et værelse med pejs og badekar – ikke dårligt en dag hvor termometeren var røget ned omkring de minus fem.

Godt gennemvarmede og forventningsfulde gik vi til middag kl. 19.30 og blev placeret i kroens forhal, hvor den stod på snacks og champagne.
I glasset fik vi en J.Charpentier Brut Tradition, husets standard cuvée – en Pinot Meunier-domineret sag. Champagnen var frugtig og fyldig med smag af pære og citrus, og i næsen var der en god ristet duft.

J. Charpentier Brut Tradition

Det var ikke kun champagnen, der faldt i vores smag. En imponerende symfoni af tiltalende snacks landede straks efter på vores bord. Flot anrettet og velsmagende. Hver især pirrede de appetitten på forskellig vis – lige fra det syrlige til det delikate og salte og afslutningsvist det fede.

Svampebouillon med løgskaller og bøgehatte

Krustade med ørredrogn og agurk

Glaskål med eddike og dild

Chips pose med sourcreme and onien

Osteravioli med karamelliseret løgpure og tørret bacon

”Når I er parate, så venter der et bord ved pejsen”

Således lød det fra vores veloplagte tjener, og efter den sidste slurk af den læskende champagne, var vi klar til, at den virkelige forkælelse kunne gå i gang i restauranten, hvor den skulle stå på dagens fulde menu med tilhørende vine.

Vores første servering var enkel og elegant anrettet på håndlavet stentøj fra Aage Würtz – det samme lækre service som bl.a. også noma bruger. Saltet minikammuslinger slangede sig med aspargesjordskokker, der var blevet brunet i smør og sennepskorn og med tilhørende hjemmelavet tykmælk. Det var provokerende simpelt men uhyre velsmagende. Tommy Friis formår virkelig at udnytte den enkelte råvares fulde potentiale.

Den tilhørende vin, Goisot Saint-Bris Corps de Garde, fra det nordvestlige Bourgogne var lavet på Fie Gris druen (også kaldet Sauvignon Gris). En for os hidtil ukendt drue, der havde noter af hyldeblomst, lime og grønne stikkelsbær. Et dejligt modspil til serveringen.

Kammuslinger, jordskokke & sennep

2010 Fie Gris, Saint-Bris Corps de Garde, Goisot

Enkel og smuk ekstravagance beskriver bedst vores næste servering. Den lød på tre velvoksne jomfruhummerhaler, kun stegt på ryggen og serveret med blancheret rosenkål og syltet grønkål. Ved bordet blev en sauce på kærnemælk, rygeost og bakskuld hældt over serveringen og bandt retten flot sammen. Den syltede grønkål holdt sødmen fra jomfruhummeren og den fede letrøgede sauce i flot balance.

Til serveringen fik vi en utrolig lækker vin fra Alsace lavet primært på Chardonnay, men også en lille del Auxerrois. Noget fyldigere end den foregående og med eksotiske noter i næsen. Cremet og mineralsk med god syre til at balancere. Fantastisk.

Jomfruhummer, kål & kærnemælk

2009, Zind, Zind-Humbrecht

Kalv, korn og hasselnød; således var vores næste servering beskrevet. På midten af tallerkenen dækkede tynde skiver af tørret kalvefilet, der næsten lignede fløjlsbløde rosenblade, over en grød lavet på perlespelt, havregryn og knækkede rugkerner blandet med konfiterede og stegte brisler. Serveringen blev færdiggjort ved bordet, hvor en røget hasselnøddemælk nænsomt blev hældt over retten.

Som ledsager til serveringen fik vi et glas udsøgt spansk Sherry fra Equipo Navazos. Et ekstraordinært match. De tørre noter af karamel, nødder og røg fra sherryen ramte de samme cremede noter fra grøden, de fede brisler og den røgede hasselnødmælk. Samtidig havde sherryen den rette alkohol til at rense munden efter hver bid.

Den spændende sammensætning af mad og vin blev i øvrigt udtaget til at gå videre og dermed repræsentere Danmark ved den internationale sherry-konkurrence ved navn Copa Jerez, der afholdes i Andalusien i Spanien.

Kalv, korn & hasselnød

Equipo Navazos, La Bota Palo Cortado #34

Det var nu blevet tid til aftenens hovedret. På tallerkenen lå et flot stykke stegt krondyrkølle i selskab med glaserede rødbeder, ramsløgskapers og en rødbedesauce skilt med persilleolie. Rødbederne og kødet gik hånd i hånd, og de syltede ramsløgskapers gav kød og rødbede et let syrligt modspil. En uhyre dekorativ og velsmagende servering.

På vinsiden fik vi en Rhône-vin lavet udelukkende på Grenache. Vinen var lagret i cementtanke og havde noter af sorte kirsebær, rødbede, læder og urter, som flot fremhævede noterne i retten. En meget lækker og anderledes Rhône-vin.

Krondyr, rødbede & ramsløg

2010 Côtes du Rhône Villages Marne Jaune, P-U-R – Magnum

Efter hovedretten blev vi tilbudt ost, hvortil vi pænt takkede ja. Og da vi så serveringen, var vi meget glade for vores valg. Osteanretningen var en todelt servering af Arla Unikas Lykkebjerg – en fast og salt upasteuriseret enkeltfarmsost, der har modnet i 37 uger. Den ene servering var osten i sin naturlige faste form serveret med smørstegt rugbrød – en helt almindelig og velsmagende servering, der satte osten i centrum.

Vores anden servering med Lykkebjerg var, i modsætning til den første, en ret der inkorporerede osten som en del af en helhed. Cannelloni af selleri fyldt med rygeost var nydeligt anrettet med valnødder i sherryvinaigrette, og henover serveringen var der revet en generøs mængde Lykkebjerg.

Denne måde at servere en ost (i to serveringer) giver en bredere oplevelse med osten, og det er uden tvivl en af de bedste osteanretninger jeg har fået. Til osten fik vi et glas Savagnin fra Arbois i Jura. En elegant vin, med et mineralsk præg, frugtsødme, en duft af nødder og lette noter af blomster.

Lykkebjerg & smørstegt rugbrød

Lykkebjerg, valnødder & rygeost

2008 Cépage Savagnin, Gerard Villet, Arbois, Jura

Nu manglede vi blot desserten. På endnu et flot stykke stentøj lå et lille bjerg papirtynde skiver af kastanje, som dækkede over en cremet flødeis på karamel, sukkersyltede tyttebær og en maltcrumble. En flot sammensætning af råvarer der balancerede utrolig godt mellem sødt, salt og syrligt.

Til desserten fik vi en lækker Riesling Auslese fra Weingut Stein i Mosel. Næsen var præget af en frisk sødme hen ad fersken og mandarin, masser af mineralske undertoner i smagen og en god syre til at holde sødmen i skak. Flot.

Karamel, kastanje & malt | Vin: 2007 Riesling Auslese, Palmberg-Terrassen, Weingut Stein, Mosel

Afslutningsvis fik vi serveret kaffe og petit four. I modsætning til det, der praktiseres på flere Michelin-restauranter, blev der her ikke anrettet med et arsenal af små anretninger til den søde tand. Fokus var i stedet rettet mod den kaffe, vi skulle drikke. En lokalristning fra Great Coffee i Aarhus, var blevet friskmalet og bragt til bordet i en stempelkande, hvor vi fik lov til at dufte aromaerne, inden der blev hældt vand over bønnerne. Som ledsager til den velsmagende kaffe fik vi serveret rustikke stykker af mørk chokolade med forskellige nødder, kerner og tørrede bær. Bestemt en værdig afslutning på en aften i særklasse.

Petit four

Kaffen brygger...

Vi modtog hele aftenen en venlig, kyndig og vedkommende betjening af restaurantchef Simon Bjerre-Pedersen. Hele middagen var præget af spændende velsmagende naturvine, og alle retter i menuen var af allerhøjeste klasse. Det nye kompetente holde bag Fru Larsen formår virkelig at behage sine gæster, og det er lige fra man træder ind ad døren, til man nyder den afsluttende kaffe. Det er sjældent, vi har oplevet så stort et overskud gennem en hel aften, og det er bestemt ikke sidste gang, vi har besøgt den lille hyggelige kro i Laurbjerg.

Tak til Birgitte, Tommy, Morten og Simon.

Hotel og Restaurant Fru Larsen
Østergade 1, Laurbjerg
8870 Langå
Tlf.: +45 86 46 83 88

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 Responses to “Fru Larsen: Værd at rejse efter”

  1. mette 12. februar 2013 at 09:02 #

    Uhm – det ser dejligt ud, der hos Fru Larsen.

    Jeg tror dog, at første forret er med grøntsagen kinaskok eller knoldgaldetand og ikke aspargesjordskok (selvom det såmænd ville være oplagt at kalde den knudrede “michelin” grøntsag for det).

    Jeg er meget inspireret til at kigge forbi restauranten, når jeg kommer på de kanter.

    Tusind tak.

    Mange hilsner, Mette

    • Gastropassion 12. februar 2013 at 09:18 #

      Hej Mette,

      Mange tak. Jeg synes bestemt du skal kigge forbi derude – de er rigtig søde og dygtige.

      Mht. aspargesjordskok, så tror jeg såmænd den er god nok. Det skulle efter sigende være en speciel sort fra Funder Bakke. Det er ihvertfald hvad jeg har fået at vide :)

      Bedste hilsner
      Mikkel

  2. Rasmus Windstrup Sørensen 12. februar 2013 at 09:08 #

    Hej Mikkel. Dejlig anmeldelse, dejlige billeder – det ser i det hele taget ret lækkert ud.

    Dog er der én ting jeg godt kunne tænke mig at vide: hotellet ser ud til, at ligne et “vandrehjem” på ydre side, som det fremgår på billeder. Stemmer det overens med virkeligheden? Det samme med restauranten, interiør med videre, ser samtidig ud til at være noget som hører sig til på en landevejskro.

    Ved ikke om det er mig der tager fejl. Gad rigtig godt vide, hvordan omgivelserne i det hele taget er på Fru Larsen? For der er ingen tvivl om at gastronomien og anretningerne er i en klasse for sig selv.

  3. mette 12. februar 2013 at 09:51 #

    Hmmm …. så må jeg have et hul i min grøntsagsviden :-)
    Det lyder som en rigtig spændende grøntsag, som jeg meget gerne vil prøve (ved lejlighed).

    Jeg har aldrig hørt om aspargesjordskokker og finder heller intet, når jeg googler.

    Check lige billedet her – nederst i artiklen:
    Kinaskokker/knoldgaltetand: http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=235

    • Gastropassion 12. februar 2013 at 13:17 #

      Hehe.. Måske.. Jeg kan godt se de ligner en smule dem på billedet i artiklen. Jeg synes dog ikke de er helt så kompakte og ‘knoldede’, som knoldgaltetanden..

      De skulle vidst få dem leveret af firmaet Fills rødder.. :-) Men de er ihvertfald utrolig lækre.

  4. Mette 16. april 2013 at 19:36 #

    Hej Mikkel,

    Nu har jeg også smagt aspargesjordskokkerne og jeg undskylde min påståelighed :-)

    Kh, Mette

    • Gastropassion 16. april 2013 at 21:27 #

      Hej Mette,

      Det glæder mig :-) Synes du om dem?

      Alt godt
      Mikkel

Leave a Reply