Enestående frokost på Molskroen

2 nov

Besøgt Juni 2012

Molskroen

En skøn solskinsdag i juni slog min kæreste og jeg vejen forbi Molskroen i Ebeltoft. Vi havde sidste år fået en overdådig brunch på stedet og har lige siden længtes efter at besøge Molskroen igen.

Denne gang var det deres 5-retters frokostmenu, som er et udpluk af retter fra deres lange 9-retters aftensmenu, der stod for skud.

Udover ét andet bord – som pudsigt nok var en bekendt madblogger fra Aarhus, Malou fra Klidmoster.dk – var vi de eneste gæster i restauranten. Derfor stod det os frit for at vælge et bord ved vinduet med udsigt over haven og vandet – skønt.

Vi sprang champagnen over og hoppede om bord i en kørevenlig vinmenu. Indledningsvis kom lunt brød og smør på bordet. Det lækre focaccia-lignende brød der var bagt med rosmarin og havsalt, blev serveret i en udskåret træstub – ikke noget der havde betydning for smagen, men alligevel en fræk lille detalje.

Brød serveret i træstub

Til første ret fik vi skænket et glas Pinot Blanc fra Odinstal. Det var en rank og syrerrig vin, som fyldte næsen med masser af frugt og mineralitet. Meget elegant og en lækker ledsager til vores første ret med salat, taskekrabbe og syre.

Serveringens udtryk var uhyre simpel men samtidigt utrolig sofistikeret. Salaten, der var pyntet med rød skovsyre, var vendt i noget der mindede om en mild ’mormordressing’, gik rigtig godt til det søde krabbekød. En virkelig smagfuld og sommerlig første ret.

2009 Odinstal, Weissburgunder

Salathoved, taskekrabbe og syre

Ved næste vin skulle vi fra Tyskland til Frankrig – nærmere bestemt det nordlige Bourgogne. Her fik vi skænket en meget tiltalende Chablis fuld af æble, citrusnoter og mineralske undertoner samt antydning af eg. En dejlig vin med lang eftersmag og en behagelig syre.

På tallerkenen lå et stykke saltet makrel ledsaget af en sauce på agurk, små klatter af gelé lavet på eddike og en cylinder af agurk vendt i aske. Visuelt var jeg vild med det – der var noget flabet over måden makrellen slangede sig henover tallerkenen. Komponenterne på tallerkenen komplimenterede hinanden og skabte samlede set en flot og velsmagende servering.

2009 Chablis 1. Cru Fourchaume, Domaine Christophe & Fils

Makrel, agurk og eddike

Den næste vin bragte os igen tilbage til Tyskland. En lækker Riesling fra Peter Lauer, der navngiver sine vine efter det fad de har lagret på – her Fass 12. Igen en lækker mineralsk vin med masser af syre, grønne æbler og en meget afdæmpet blomstersødme.

Vinen blev serveret til en ristet hvid asparges, tynde ringe af rå asparges, stykker af hummer og en vanedannende lækker sauce på bakskuld. Vi måtte bede om en ske for at få de sidste dråber sauce med. Der var igen tale en om servering med få råvarer, hvor hver enkelt råvare stod frem og brillerede.

2011 Riesling Ayler Kupp Fass 12, Unterstenbersch, Peter Lauer

Hvide asparges, hummer og bakskuld

Noget overraskede blev vi, da hovedretten – oksefilet med ravioli lavet på Arla Unikas Digekrone, croutoner og udstukne ramsløg – blev serveret uden sauce. Det viste sig dog ikke at være nødvendigt, da raviolierne, der indeholdt en lækker, lidt sødlig løgkompot, fungerede som en slags sauce for retten. Igen fornemmede man tydeligt Tommy Friis stil, hvor råvaren er i centrum. En uhyre velsmagende og lidt anderledes hovedret som ramte plet.

Det samme gjorde vinen. En saftig, frugtfuld og varm Châteauneuf du Pape fra 2009. Særdeles mørk i farven, med lilla nuancer. I næsen var soltørrede frugter, modne blommer, kirsebær, krydderier og røg – ikke for tungt, bare lige tilpas.

2009 Châteauneuf du Pape, Telegramme

Selvfølgelig fra Laguiole

Okse, crouton og Digekrone

I kontrast til det varme sommervejr kom desserten, der lignede et snelandskab dækket af grene og gran. Her var tale om en rørt flødeis, der i sin konsistens mindede om softice, granité på gran, granolie, fine små granskud og grene lavet af malt. Der var et rigtig godt samspil mellem granité og is. Smagen af gran er frisk og lækker, og for os var det et glædeligt gensyn, som vi første gang stiftede bekendtskab med på noma (Noma – et nordisk eventyr i 25 serveringer).

Ligesom med gransmagen, var vi også glade for at se Alice Beaufort igen. En pinot-domineret sag med en tropisk duft af pære og fersken samt et snært af gær. Flot afbalanceret sødme – fantastisk.

2007 Demi-sec ”le petit Beaufort” Domaine Alice Beaufort, Prusly-sur-Ource

Flot gylden og ferskenagtig farve

Gran, fløde og malt

Molskroen - Idyllisk have

En dejlig frokost uden sammenligning. Tommy Friis’ enkle og smukke stil kommer flot til udtryk i hver enkelt ret. I skrivende stund er Tommy Friis dog ikke længere at finde på Molskroen. I stedet kan du nu finde ham på Fru Larsen i Langå, som vi her på siden agter at besøge i nærmeste fremtid. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Molskroen stadig er et besøg værd.

Molskroen
Hovedgaden 16
8400 Ebeltoft
Tlf.: +45 86 36 22 00

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Trackbacks and Pingbacks

  1. Anmeldelse | Fru Larsen: Værd at rejse efter - Gastropassion - 12. februar 2013

    [...] sydøst for Randers, fik nemlig i sommers  et nyt jysk forpagterpar – tidligere køkkenchef på Molskroen Tommy Friis og hustru rykkede ind for at sætte deres præg på Fru Larsen. Mange har allerede fået øjnene op [...]

Leave a Reply