Spis i Skagen

17 aug

Skagen, Danmarks nordligste by, med godt 9000 indbyggere. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men om sommeren fyldes byen med glade turister og gaderne med fest og farver.

Det er dog ikke kun Grenen, skagensmalere eller den helt specielle Skagen-stemning, der frister i Skagen. Gastronomien er bestemt også et besøg værd.

I de dage vi tilbragte i Skagen, stak vi hovederne indenfor hos både Skagen Fiskerestaurant, Restaurant Pakhuset og ikke mindst Brøndums Hotel. Vi besøgte desuden også gourmetafdelingen på Restaurant De 2 Have, hvor vi fik serveret hele pakken.

Skagen Fiskerestaurant

Skagen Fiskerestaurant

I de gamle pakhuse helt nede ved havnekajen finder man Skagen Fiskerestaurant. Der er både mulighed for at sidde udenfor og nyde den gode stemning og udsigt over bådene, der lægger til kaj og hvis vejret ikke til det, er kan man sidde indenfor, hvor der er lavt til loftet og sand på gulvet – rigtig havnestemning. Sidstnævnte blev det til, da vi besøgte stedet.

Rosé på glas

Vi var blot på udkig efter en let anretning, og valget faldt på pandestegte Rødspættefileter med remoulade, citron og tyttebær. Hertil fik jeg et glas rosé og kæresten et glas hvidvin. Jeg vil dog ikke anbefale, at vælge deres vine på glas – de var begge kedelige og ikke særlig velsmagende.

Pandestegte Rødspættefileter med remoulade, citron og tyttebær

Rødspættefileterne derimod var velsmagende og stegt til perfektion. Der var ikke meget tilbehør på tallerkenen, men alligevel præcis det der skulle være.

Fiskerestauranten i Skagen kan bestemt anbefales.

Restaurant Pakhuset

Siden vi planlagde Skagensturen, havde vi glædet os til, at genbesøge Pakhuset – endnu et legendarisk spisested beliggende helt nede ved havnen med udsigt over kajen.

Restaurant Pakhuset

Vi valgte en lidt større frokost og besluttede os for fiskesuppe til forret og klassisk stjerneskud bagefter.

Først stod den altså suppen i forretsstørrelse. Den smagte præcis, som vi huskede den for to år tilbage. Pakhuset laver virkelig en velsmagende fiskesuppe, og alle der slår vejen forbi Skagen, bør gøre sig selv den tjeneste at prøve den.

Fiskesuppe med fisk, skaldyr, hvidløgscroutons og tilsmagt med safran

Dernæst skulle vi sætte tænderne i stjerneskuddet, og til vores store skuffelse, havde Pakhuset dog valgt, at bytte de lækre skagensrejer ud med helt almindelige lagerejer, hvilket ikke gjorde noget særligt for serveringen.  Og når det nu er de skønne lyserøde nykogte skagensrejer, man havde glædet sig til, bliver skuffelsen desværre desto større.

Stjerneskud - dampet og stegt rødspættefilet med rejer

Den overordnede kvalitet af stjerneskuddet var middelmådig og kan desværre ikke anbefales denne gang. Vi håber dog, de opper sig lidt, så vi næste gang kan nyde et stjerneskud, som vi husker det fra 2010.

Vinen til maden, valgte vi på glas – en Menade Verdejo fra Spanien. Vi fik desværre ikke oplyst årgangen, men velsmagende var den. En frisk vin med en let mineralskhed og en behagelig syre til at holde en let sød smag af frugt i skak.

Brøndums Hotel

Brøndums Hotel er et gammelt charmerende hotel og bestemt et gammelt velkendt navn indenfor dansk gastronomi. Maden har alle dage været omdrejningspunktet for hotellet, og i dag ledes køkkenet af Anders Rex.

Brøndums Hotel

Her på siden har vi ladet os fortælle, at hotellets smørrebrød er blandt Skagens bedste, og det skulle vi selvfølgelig prøve.

Vi besøgte Brøndums til frokost, og det blev til både marinerede sild med karrysalat, håndpillede rejer, rullepølse og roastbeef.

Brøndums Hotel

Gammeldags modnede "marinerede sild" med karrysalat

Brøndums Snaps

Håndpillede rejer med dild og mayonnaise

Rullepølse fra Slagter Munch, sky, løg og karse

Roastbeef med remoulade, stegte løg, peberrod og surt

Brøndums Hotel leverer traditionelt højtbelagt smørrebrød uden dikkedarer –  og det bliver vi altså aldrig trætte af.

På gensyn i Skagen…

Læs også vores anmeldelse af Restaurant De 2 Have

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 Responses to “Spis i Skagen”

  1. Anders Damm 17. august 2012 at 08:31 #

    Ligner en hyggelig tur!

    Var selv en tur på Brøndums for at få deres fantstiske smørrebrød – sils, rejer og roast blev det til og så var 2 personer mættte:)

    PS. Enten snyder billedet fra Skagen Fiskerestaurant eller også er den spætte frituredunket og ikke pandestegt?

    • Gastropassion 20. august 2012 at 09:17 #

      Hej Anders,

      Det var det bestemt også.

      Så blev billedet af roastbeefen også lige tilføjet, det må være glemt i farten.

      Mht. Rødspætten vil jeg ikke afvise, at den har fået en kort tur i frituren. Menukortet sagde godt nok pandestegt, men flere og flere restauranter snyder jo med menukortet ;-)

  2. Rasmus Windstrup Sørensen 28. august 2012 at 10:26 #

    Jeg kan med garanti fortælle jer at spætten er friturestegt, og ikke pandestegt.

    Fiskerestauranten er dalet meget i niveau de seneste år, og er lige nu nået til et punkt hvor de er på samme niveau med rækken af andre fiskehuse i Skagen – hvilket ikke er just positivt.

    Dog kan det lade sig gøre at få en hæderlig spise eller to derinde.

    • Gastropassion 1. september 2012 at 23:49 #

      Det er hermed noteret Rasmus – mange tak :)

  3. Mette S. 3. september 2012 at 08:48 #

    Næste gang, så skal I altså tage en tur ud på Grenen og spise i restauranten på De 2 Have en aften.
    Det er vidunderlig mad. Jeg har spist på mange gode restauranter, men den oplevelse vi fik der i sommer, var dog den største.

    • Gastropassion 3. september 2012 at 16:51 #

      Hej Mette,

      Vi besøgte skam De 2 Have. Som jeg skriver i starten af indlægget, så kommer fortællingen herom på et senere tidspunkt. Jeg kan dog godt afsløre, at vi havde en dejlig aften. :)

Trackbacks and Pingbacks

  1. Anmeldelse | De 2 Have: Et dejligt måltid på toppen - 10. december 2012

    [...] Læs også vores: Spiseguide til Skagen [...]

Leave a Reply