Archive | marts, 2012

Spanien møder Norden

30 mar

En mandag formiddag i marts var det blevet tid til at lære Spaniens specialiteter lidt bedre at kende.

’Oirgnial Flavors – The Mediterranean Essence’, et EU støttet markedsføringsprojekt for tre spanske produktgrupper: Olivenolie fra Baena, Serranoskinke og vin fra Ribera del Duero, havde inviteret på foredrag og ikke mindst smagsprøver på restaurant Svineriet i Aarhus.

Og hvem siger nej til nogle af Spaniens største gastronomiske kendetegn?

Programmet denne dag lød på foredrag, smagning af ovenstående produkter og derefter yderligere smagsprøver på fire retter kreeret af Rasmus Leck Fischer, der til dagligt er souschef på Dragsholm Slot. [Læs mere...]

Lækre hvide dråber fra New Zealand

23 mar

Er du på jagt efter gode alternativer til den hvide Bourgogne, så har vi her fundet et rigtig godt bud.

Ofte er det  Marlboroughs Sauvignon Blanc, der bliver fremhævet, men en dag faldt vi over Cloudy Bay-husets Chardonnay fra 2007 på tilbud, og så måtte vi jo prøve det.

Cloudy Bay’s vine er rene, livlige og forfriskende og afspejler et solrigt men samtidig relativt køligt kystklima i Wairau dalen i Marlborough, New Zealand. Det glædede vi os til at smage.

Først og fremmest blev vi imponerede over den friskhed og renhed, der var over vinen fra 2007. Lækker sprød og en flaske, der sagtens kan holde flere år endnu.

God balance mellem fadet og friskheden

Friskeheden kommer fra at være gæret i ståltanke, og vinen får derefter dybde fra 12 måneder på fransk eg. Det giver den fineste balance mellem det friske og de mere ristede noter.

Det er ikke Bourgogne, men det er derhen af.

Det friske kommer til udtryk i duften af blomster og citrusfrugt, men vi oplevede også en sødlig note á la fersken og moden pære. Sammen med et strejf af vanilje og ristede nødder bliver det altså til et rigtig elegant glas.

Vinen er lækker fyldig og vil kunne klare selv relativt kraftige serveringer.

Vi drak selv Cloudy Bay som en slags aperitif, inden vi tog på restaurant en lørdag aften, men ryger der engang i fremtiden igen en Cloudy Bay i indkøbskurven, så drikker vi den til en god fiskeret, så den rigtig kan komme til live.


Cloudy Bay er ikke billigt, men det er prisen værd.

Vi købte Cloudy Bay Chardonnay 2007 på tilbudspris til 179,- i Salling Super (Normalpris ca. 220,-)

Kadeau København, en himmelsk bid af Bornholm

13 mar

Besøgt Februar 2012 

Der findes rigtig mange sandheder i denne verden – en af de mest barske, for os skribenter, er den, at læsere kun læser overskrifter og allerhøjst lidt kort indledning.

Derfor lad dette være sagt til at starte med: Vores aften på hyggelige, ambitiøse og fuldstændigt originale Kadeau var i særklasse.

Snacks på Kadeau

Aftenen i den lillebitte restaurant på Vesterbrogade rejser sig som en af de største madoplevelser, vi endnu har haft.  Hvis man efter at have læst disse ord har lyst til en guidet tour de Bornholm kan man læse videre – ellers skal man bare skynde sig at booke bord. [Læs mere...]

Knivskarp gourmet på Miró

10 mar

Besøgt Februar 2011

Udefra ligner Miró ikke noget særligt, men så snart man træder ind af døren, glemmer man den noget slidte facade, og så er der kun hygge for resten.

Mousse af røget stenbider i agurkegelé samt røget stenbiderrogn, rygeost og sprødt kyllingeskind (Kilde: Miró)

Miró, der er Aarhus’ ældste gourmetrestaurant, serverer valsmagende mad og vin, der går op i en højere enhed. Her er der tale om sublim forkælelse. [Læs mere...]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...