Canapé-opskrifter fra nytår

8 jan

Før vi skulle sætte tænderne i vores lækre take away-nytårsmenu fra kokkeduoen I’m A Kombo, fik vi champagne og et par snacks til dronningens nytårstale. Snacksene er super nemme at lave og smager himmelsk! Velbekomme.

Rugbrød, gedeost, trøffelolie, rødbede og estragon

 

- Ingredienser:

  • Rugbrød, udstukket i små cirkler
  • Rødbede, én er ofte nok
  • Gedefriskost
  • Trøffelolie
  • Frisk estragon
  • Fløde
  • Sødmælk
  • Balsamico
  • Evt. citronsaft
  • Salt og peber
  1. Bag rødbeden i ovnen i cirka 45-60 min i ovnen ved ca. 200 grader.
  2. Rør gedeosten med lige meget fløde og mælk, så den får en cremet konsistens. Smag til med et par dråber trøffelolie, salt og peber. Evt. også en smule citronsaft.
  3. Hæld denne i sprøjte- eller plastikpose og kom den i køleskabet til den skal bruges.
  4. Skær/udstik rugbrødet i den ønskede form (ikke for store, det skal være en hapser).
  5. Steg rugbrødet sprødt i lidt olie eller smør på en pande. Stil dem herefter til side til afkøling.
  6. Skær den nu færdigbagte rødbede i små tern og vend dem i balsamico.
  7. Kom en smule af gedeostecremen på rugbrødet og anret med rødbede og estragon som på billedet.

Laks med rygeost, peberrod, radise dild og karse

 

- Ingredienser:

  • Toastbrød, udstukket i små cirkler. Kan eventuelt ligges i pres
  • Laks, røget
  • Peberrod
  • Radise
  • Rygeost, ikke fedtfattig
  • Fløde
  • Sødmælk
  • Karse
  • Dild
  • Salt og peber
  1. Rør rygeosten med lige meget fløde og mælk, så den får en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.
  2. Skær laks og radise i meget små tern
  3. Hak dilden og riv peberroden
  4. Bland det hele i rygeostecremen og kom denne i sprøjte- eller plastikpose og stil i køleskab til den skal bruges.
  5. Skær/udstik toastbrødet i den ønskede form (ikke for store, det skal være en hapser).
  6. Pensl toastbrødet i lidt olie og steg det sprødt på en pande. Stil dem herefter til side til afkøling.
  7. Kom en smule af rygeostecremen på toastbrødet og anret med en gavmild portion karse på toppen. Se evt. billedet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

No comments yet

Leave a Reply