En aften på Malling og Schmidt version 2.0

19 nov

Besøgt November 2011

Siden vi gæstede Malling og Schmidt første gang i Jægergårdsgade for et lille år siden, har vi længtes tilbage. Som de fleste madnørder ved, flyttede restauranten i helt nye og mondæne lokaler i foråret, så da vi bestilte bord i november, kunne vi ikke kun se frem til en fantastisk middag, men også et restaurantbesøg i en af Aarhus’ smukkeste villaer hos herskaberne fru Malling og Hr. Schmidt.

Aftenen startede i loungen. Med champagne i glasset og udsigt til Thorsten Schmidt og hans team, der arbejdede i køkkenet, fik vi serveret en lind strøm af kreative og velsmagende appetizers. Aftenens aperitif var en kraftig champagne fra Gonet. Et lækkert glas og der var nok af den. På Malling & Schmidt ved de heldigvis, hvordan man skænker et velvoksent glas champagne.

NV Phillipe Gonet, Brut Reserve Le Mesnil-Sur-Oger

Enebærrøget kartoffelchips med kippers mayonnaise

Bakskuld med remoulade (fish’n’chips style)

Due og æg

Sprød rugbrød med multebær og museost

Blomkål med rygeost

Små grønne æbler

Alle appetizers var gennemførte og bød på mange forskellige smagsoplevelser. Især vagtelægget, blomkålen og de små grønne æbler var interessante i smagen. Ægget var fyldt med duefond og havde en intens og fed smag. Blomkålen var elegant skåret og gik super godt med rygeostcremen. De grønne æbler var en spændende og anderledes ganerenser. De havde en rig smag af the, der var komplimenteret af syren fra æblet. En perfekt start, der ikke kunne have været bedre.

Efter denne forestilling blev vi ført ind i restauranten, hvor bordet ventede. Vi så denne aften frem til fire-retters menu med tilhørende vine.

Inden første ret fik vi først serveret brødet – lunt hjemmebag med hybensmør samt dild og purløgsdip. Et glædeligt gensyn.

Touraine, Domain des Chezelles, Sauvignon Blanc 2010

”Strandkrabbe” med havtorn og luftigkrabbesky

Aftenens første ret blev ikke serveret på en tallerken eller i en skål, og vi fik hverken kniv eller gaffel. Anretningen skete på en gennemsigtig plastikpude fyldt med vand, hvor vi igennem kunne se sand og muslinger der illustrerede havbunden. På puden lå strandkrabbe omgivet af grøn tang og skum af krabbebisque. For at undgå uheld med servicet skulle retten spises med ske.

Til krabben fik vi serveret en Sauvignon Blanc fra Loire. Det var en mild og mineralsk sag, der smagte af forår og havde undertoner af blomster og græs. Et godt match til retten, men ikke nogen imponerende vin.

Saint Aubin ”Le Ban” Henri Prudhon

Ørred fra Beersted bæk ”tilberedt over bål” med syrnet fløde og vilde svampe

Ved serveringen af næste ret bredte der sig en duft af bål. Glødende kul blev placeret på en sten bordet, for at give den rigtige stemning. Og det gav virkelig billeder i hovedet. Det bragte os med ud i naturen, ud rundt om lejrbålet, hvor den ørred, der nu lå foran os, var blevet grillet (måske var det i virkeligheden en grill, der havde gjort arbejdet med fisken, men vi lod os gerne forføre). Dette var aftenens smukkeste og samtidig mest velsmagende ret. Vilde svampe, perfekt tilberedt ørred, svampefond og syrlige fløde. Det hele harmonerede perfekt, og vi var meget imponerede.

Den hvide Bourgogne, som blev serveret til retten, var et godt match. Den smagte dejligt, men var desværre ikke helt på niveau med retten.

Gigondas, E. Guigal, Rhône

Sprængt andebryst fra ”Venøbugten” med æbler, kål og sennepssauce

.

Med hovedretten ramte Thorsten Schmidt igen plet. Denne ret havde for mig, alt hvad en hovedret skal have – et ordentligt og veltilberedt stykke kød, og i dette tilfælde and. Andebrystet lå på tallerkenen, smukt kamufleret af dejligt efterårsgrønt, tynde skiver af æble, frisk estragon (som gav prikken over i’et) og en skøn sennepssauce, der bandt retten sammen. I glasset var der skænket en blanding af Grenache, Syrah og Mourvedre. En fyldig og dybrød vin fra Rhône med tydelige noter af peber og lakrids. Vi var fuldt ud tilfredse.

2010 Moscato d’Asti, La Tribuleira

De danske pærer som mouse og ”sorbet”

"sorbet"

Vi var nu nået til desserten, aftenens sidste ret desværre. Denne bestod af en trilogi af de danske pærer. En visuelt smuk ret der blev toppet af med en sirup på blegselleri. Som tilbehør til pærerne fik vi en pæresorbet med makroner på toppen. Til desserten fik vi serveret to vine – en lækker lille detalje, vi som vinelskere sætter pris på. Den ene en let perlende, tilpas sød og frisk Moscato d’Asti fra 2010, som vi også tidligere har fået skænket på Malling & Schmidt. Den anden en Moscato Passito fra 2006, der var noget kraftigere i smagen. Begge vine komplimenterede pæredesserten godt på hver deres måde.

En himmelsk afslutning på en aften smækfyldt af gastronomisk velbehag. Skal man komme med en lille kritik, og det skal man, når en restaurant vil være på dette høje niveau, så forventer vi også at blive imponeret på vin-siden, og det blev vi desværre ikke denne aften. Det håber vi, de får rettet op på til næste gang – for igen, det kommer vi.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 Responses to “En aften på Malling og Schmidt version 2.0”

  1. Anders Damm 22. november 2011 at 20:38 #

    Hej I 2,

    tak for en række lækre billeder. Jeg er netop faldet over jeres site og er meget imponeret – jeg er fan:)

    • Gastropassion 24. november 2011 at 14:22 #

      Hej Anders,

      Tusind tak for de pæne ord. Som nystartet blogger er det fedt med skulderklap, især fra en erfaren foodie som dig.

      Vh. Mikkel

      • Anders Damm 30. november 2011 at 19:46 #

        Det var da så lidt:)

        Synes allerede det ser ud som om I er på vej til at finde jeres egen stil – keep it up!

        PS. I kan godt glæde jer til The Fat Duck;-)

Leave a Reply