Archive | november, 2011

En gedigen frokost på Nordisk Spisehus

28 nov

Besøgt Oktober 2011

Uden forventninger bookede vi impulsivt en frokost på Nordisk Spisehus. Det eneste vi vidste om stedet var at det var ejet af Malling & Schmidt – et af de bedste spisesteder i Aarhus. Besøget fandt sted i Aarhus Dining Week, hvilket betød 3 retter til 200 kroner – en særdeles rimelig pris.

Frokosten bestod af følgende tre retter:

  • Fenalår fra Mineslund med salat og spelt knækbrød
  • Kalvekotelet med smørstegte brødboller, jordskokker og løg
  • Friskbagt tærte med blomme og brombærkompot – hertil letpisket flødeskum

[Læs mere...]

En aften på Malling og Schmidt version 2.0

19 nov

Besøgt November 2011

Siden vi gæstede Malling og Schmidt første gang i Jægergårdsgade for et lille år siden, har vi længtes tilbage. Som de fleste madnørder ved, flyttede restauranten i helt nye og mondæne lokaler i foråret, så da vi bestilte bord i november, kunne vi ikke kun se frem til en fantastisk middag, men også et restaurantbesøg i en af Aarhus’ smukkeste villaer hos herskaberne fru Malling og Hr. Schmidt.

Aftenen startede i loungen. Med champagne i glasset og udsigt til Thorsten Schmidt og hans team, der arbejdede i køkkenet, fik vi serveret en lind strøm af kreative og velsmagende appetizers. [Læs mere...]

Champagne: Vores nye venner Piper-Heidsieck og Ruinart

15 nov

Min kæreste og jeg har truffet en rigtig dejlig beslutning. Det lyder alvorligt, og det skam også: fra nu af skal der hver måned købes, poppes og nydes en ny flaske Champagne.
I oktober måned kunne vi dog ikke holde os til en enkelt flaske, men endte med at prøve to NV Brut’er begge fra Reims.

Piper-Heidsieck

- Druesammensætning: 55% Pinot Noir, 30% Pinot Meunier, & 15% Chardonnay

Først var det tid til Piper-Heidsieck.
Denne lysegule Champagne har store kraftige bobler i glasset, og de er med til at gøre den dejlig frisk og liflig. En udpræget citrusduft understreger den friske karakter, men der var også mere krydrede noter som ristede nødder at spore i smagen.
En klassisk champagne med en behersket tør afslutning. Jeg ville gerne servere denne NV som aperitif før en lækker middag eller frokost.

R de Ruinart

- Druesammensætning: 60 % Pinot Noir og 40% Chardonnay

Ruinart’s standard cuvée, R de Ruinart, blev det også til.
En skøn chardonnay-domineret smag, der var sprængfyldt med de fineste bobler. Der var citrus og pære i næsen og ditto i smagen.
Eftersmagen er lang og toner ud i mere bløde nuancer som honning og ristet brød og smør. Vinen går an som ledsager til mad – men ville absolut score toppoint som aperitif.
I den endelige karaktergivning af denne flaske var vi lidt delte. En af os (skribenten af indlægget) var vild med den, og den anden var ikke synderligt begejstret og kunne slet ikke smage de bløde noter, og synes den var alt for syrlig.
Er man vild med en rank frisk Champagne, så er R de Ruinart en strålende måde at få stillet Champagne-tørsten. Og så er det da samtidig hyggeligt at tænke på, at Ruinart-huset var det første champagnehus i verden, da det blev grundlagt i 1729.

Et år fra CANblau

10 nov

Nu har min kæreste og jeg snart gæstet CANblau i Aarhus et års tid, og i denne anledning bringer vi et indslag af billeder fra tiden der. For dem der ikke ved det er CANblau et spansk tapas sted bl.a. drevet af køkkenchefen Jimmy Holm, der tidligere har arbejdet på de trestjernede El Cellar de Can Roca og elBulli.

Lad dette være en appetizer og en varm anbefaling af CANblau i Aarhus.

Vi glæder os meget til næste besøg!

Læs også: Gastromands anmeldelse af CANblau i Aalborg

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...