Numanthia Winemakers på Frederikshøj

18 okt

Besøgt maj 2011

I anledning af at min kæreste og jeg fredag d. 21 oktober igen gæster Restaurant Frederikshøj, smider jeg lige en kort anmeldelse af første gang, vi fik fornøjelsen at opleve den stærke chefduo, Palle Enevoldsen og Wassim Hallal. Det var i maj måned, og der var lagt i ovnen til en fantastisk aften med Numanthia Winemakers Dinner.

Allerede ved ankomsten følte vi os i trygge hænder. Meget professionelt bliver dørene til Frederikshøj åbnet for os, og en tjener anviser os til et bord i det såkaldte ’Red Corner’, et hjørne af restauranten, hvor vi kunne sidde dejligt uforstyrret og mere privat – hvilket vi på forhånd havde bedt om. Dejligt at se, at Frederikshøj uproblematisk imødekommer denne slags forespørgsler.

Menuen denne aften lød på:

  • Champagne & snacks
  • Stenbidder, agurk og rygeost / Krug Grande Cuvée
  • Østers, blomkål og sørejer / Krug Grande Cuvée
  • Hummer, radiser og dild / Krug Grande Cuvée
  • Sortfods gris, jomfruhummer og gulerod / Termes 2008
  • Foie gras, grønne asparges og sprød kartoffel / Numanthia 2007
  • US Kobe, morkler og nye løg / Termanthia 2006 & 2007
  • Rabarber, kærnemælk og vanilje / Veuve Clicquot Rich 2002

Jeg kan lige så godt sige det med det samme – jeg har lidt en fetish for appetizers! Og snacksene denne aften var super lækre og serveringen blæret. På det første billede: sour cream onion dip, sprøde løgringe, puffet ris med blæksprutteblæk og kartoffelchips. Midterste billede: vaffel med kalvetatar og ved siden af dybstegte brisler. Sidste billede: små løgtærter.

Efter snacksene blev der skænket Krug i glassene – hold da op en duft. Denne champagne var én vi i noget tid har haft på ønskelisten, og da den dukkede op som en del af en Winemakers-middag på Frederikshøj (som også var på todo-listen), kunne vi ikke sige nej. Krug imponerede i høj grad, på trods af opskruede forventninger.

Stenbidder, agurk og rygeost

Østers, blomkål og sørejer

Ligeledes imponerede de to første retter også i stor stil – både hvad udseende og smag angår. Helt fantastisk sammenspil med den kære Krug Grande Cuvée i glasset.

Hummer, radiser og dild

Endnu smukkere var den tredje ret. Papirtynde skiver af radise pyntet med karse dækkede hummeren, som befandt sig nedenunder sammen med små sprøde croutoner. Ved bordet rundede tjeneren retten af med en skøn hummersauce. Perfekt.

Sortfods gris, jomfruhummer og gulerod

Fjerde ret var utroligt møre grisekæber i en fræk kombination med jomfruhummer og ikke mindst den første og letteste af Numanthia-vinene – Termes 2008. Retten var pyntet med skovsyre og krystalliseret flæskesvær. Pleasing. Min kæreste taler den dag i dag stadig om, hvor lækker retten var. Vinen var et fint match til retten – en frugteksplosion med en lang og krydret eftersmag.

Foie gras, grønne asparges og sprød kartoffel

Femte ret bød på foie gras, den fede klassisker som Palle Enevoldsen er kendt for at være mester i at tilberede . Det var uden tvivl den bedste foie gras, jeg har fået, og jeg er tæt på at sige, at det var aftenens bedste ret. Men der var så mange retter, der var lækre denne aften. Hvad vinen angår holdte Numanthia 100% det flotte niveau. Til fois gras’en var det husets signaturevin, som bærer husets navn, der var i glasset – en volumuniøs men elegant vin. Ingen tvivl om, at spanske Numanthia laver vine af høj kvallitet.

US Kobe, morkler og nye løg

Hovedretten denne aften var af kød fra kvægracen Wagyu. Kødet stammede dog ikke fra Japan men fra USA. Derfor var der tale om importerede kvæg og altså ikke helt det der oprindeligt kaldes for Kobe kød, som stammer fra den Japanske by af samme navn. Lækkert var det dog alligevel og sammensætningen af hvide asparges, morkler og ramsløg blomster (som smager mildt af hvidløg) smagte dejligt. Kødet var mørt, men ikke det møreste jeg har smagt og det havde jeg egentlig forventet det ville være.

Hvad vinen angår, kan jeg igen kun sige, at de holdte hele vejen. Især Termanthia 2006, der var, om muligt, endnu rundere og fyldigere i smagen end sin efterkommer – 2007. Druerne til de skønne vine bliver høstet med et meget lavt udbytte af vinstokke, der er over 100 år gamle – derfor var det et særdeles kraftigt men godt match til ”Kobe” og morklerne.

Rabarber, kærnemælk og vanilje

Sidste ret var desserten. Her trådte Wassim Hallal i karakter, der med sine desserter næsten er en attraktion i sig selv. Et element der går igen i flere af hans desserter er den oppustede sukkerkugle, der denne aften var fyldt med den mest cremede rabarbersorbet. Hertil var der sprøde marengs flager, jordbær, vaniljecreme, en kugle lavet af hvidchokolade samt kærnemælks granité, som Wassim selv dryssede henover desserten ved bordet. Til denne herlighed af en dessert fik vi serveret endnu et glas champagne – Veuve Clicqout Rich 2002. Let og nuanceret sød med noter af røde bær. Et godt og friskt modspil til desserten.

Petit four

Aftenen sluttede af med kaffe og petit fours, der bl.a. bestod af små Madeleines og kokosmakroner. En ikke alt for tung og meget traditionel måde at afslutte en perfekt aften på. Ikke så gastromisk ekstravagante som jeg kunne have ønsket, men kokosmakroner har heller aldrig været min favoritspise – min kæreste derimod synes, de var himmelske.

 

Vi glæder os meget til at besøge Frederikshøj igen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Trackbacks and Pingbacks

  1. Efteråret på Frederikshøj « Gastropassion - 1. november 2011

    [...] sidste besøg har vi snakket meget om Frederikshøj, og forventningerne er derfor høje. Vores medspiser har [...]

Leave a Reply