Michelin-debut på Moo i Barcelona

20 sep

Besøgt juni 2011

Forventningerne var høje, da vi skulle besøge den første michelin-restaurant på vores sommertur i Barcelona. Denne aften var lidt speciel for os – det var faktisk første michelin-oplevelse sammen overhovedet.
Gennem anmeldelser på nettet og anbefalinger fra kendere på området, havde vi udset os restaurant MOO. Restauranten er overset af de kendte Roca-brødre, som driver den trestjernede El Celler de Can Roca, der på nuværende tidspunkt er vurderet til verdens anden bedste restaurant på S. Pellegrino World’s 50 Best Restaurants.

Vi ankom ca. en halv time før til det femstjernede Hotel OMM, hvor MOO ligger og blev taget godt imod i hotellets lounge-bar. Her blev vi spurgt om vi ønskede at sætte os til bords eller nyde en drink i baren først – vi valgte sidstnævnte. I baren fik min kæreste et glas klassisk champagne, en Billecart-Salmon Brut, og jeg fik selv en mojito toppet med samme.

Derefter blev vi tildelt vores bord i restauranten, som vi havde reserveret godt halvanden måned i forvejen. Det viste sig dog, at reservation ikke havde været nødvendigt, eftersom der denne tirsdag aften kun var halvfyldt i restauranten. Det oplevede vi også på en anden michelin-restaurant denne uge, nemlig Alkimia, og jeg synes det understreger det store udbud af michelin-restauranter i Barcalona.

Endelig; maden. Først blev vi præsenteret for et fad af tre forskellige snacks, der alle var af forskellig tekstur og repræsenterede tre kunstner indenfor molekylær gastronomien. Udover den med smagen af ansjos, var de alle lige i skabet. Ved siden af de tre snacks, blev der igen brilleret i kemi. Denne gang en blød chokoladeagtig skal med flyende indhold, blev serveret på en træske og udgjorde en lækker kold gazpacho.

Parmesan - Anchovies - TruffleGazpacho

Derpå fik vi serveret fire appetizers, der bestod af østers, en form for fond, en mini-sandwich med gris, som i øvrigt smagte af flæskesteg, samt en suppe, hvor jeg ikke husker indholdet. Disse udgjorde de indledende retter til Joan Roca’s Tasting Menu, som vi skulle opleve denne aften. Udover flæskestegen, synes ingen af os, at appetizerne var noget særligt. Det skal dog også nævnes, at hverken min kæreste eller mig selv helt forstår østers endnu.

OysterFond???Flæskesteg - Pork

Den første rigtige ret vi fik serveret denne aften – Golden Egg – var egentlig ikke med i menuen, men en lille tilføjelse vi fik lavet, fordi vi havde læst om den på nettet inden vores tur til Barcelona. Inden under den gyldne skal gemmer der sig æggeblomme, som faktisk smagte ganske interessant sammen med den crumble ægget lå omgivet af og ikke mindst i samspil med vores sherry: Emilio Hidalgo ”Gobernador”.

Golden Egg

Derefter stod den på Russian Salad. En kold salat, med elementer af ærter, skinke, kartoffel og lakseæg. Vi synes desværre begge, at retten smagte for meget af fisk og hav til vores smag.

Russian Salad

Efter denne fik vi serveret Dublin Bay Prawn Ravioli. En udsøgt delikat og, hvis jeg selv skal sige det, alt for lille ret. Den helt milde kokos og søde gulerod var virkelig godt sammenspil med hummeren og ikke mindst den tyske Riesling – Wittmann Westhofener Riesling trocken “S” 2007.

Dublin Bay Prawn Ravioli with coconot and carrots

Den milde ret blev efterfulgt af en særdeles kraftigt smagende sag: Fois gras-fyldte kirsebær. De første bidder var interessante og velsmagende – men i længden blev den direkte kvalm. De glaserede kirsebær blev klistrede, og  fois gras-moussen havde man fået nok af efter bare to af de fire kirsebær – hvilken skuffelse.

Cherries with foie gras and coffee

Næste ret lød på søtunge i middelhavsversion – en ret der også serveres af Roca-brødrene i Girona. Det var en æstetisk smuk ret – en perfekt tilberedt søtungefilet med fem forskellige saucer trukket  på tallerknen: oliven, fennikel, pinje, bergamot og appelsin. Al skuffelse fra den foregående ret forsvandt med denne delikate friske fiskeret. Saucerne var rene i smagen og med til at give et dejligt enkelt udtryk.  Når det så er sagt, så er var det lige på vippen til at blive for simpelt og dermed kedeligt.

Sole with Mediterranean flavors

Aftenens hovedret lød på due, trøffel og majs, altså en sammensætning af stærke gennemtrængende smagsnuancer. Personligt elsker jeg trøffel, så jeg hoppede med glæde ombord i denne velsmagende ret – og lækkert det var det. Et minus var dog, at retten manglede en smule balance og blev, ligesom retten med kirsebær og foie gras, i længden for tung.

Pigeon ”A la cuillére” – truffle and sweet corn

Fåreost med æble og fennikel var næste ret. Men vi fik os noget af en overraskelse, da vi så serveringen. Det var ikke den klassiske traditionelle ostetallerken, men derimod et lille glas, der lignede det typiske glas yoghurt med müesli, som bliver serveret til brunch på de danske caféer. Indholdet var dog helt anderledes, nemlig en slags fåreostecreme. Lækkert og afbalanceret når man smagte alle rettens komponenter sammen. Mængden af ost var dog for dominerende – igen bliver det for tungt for min smag.

Sheep’s cheese with apple and fennel

Endelig til de reelle desserter. En af verdens bedste dessertkokke Jordi Roca er i ryggen på MOO, så vi var rigtig spændte på de søde indslag. Med retten ’Honey and Flowers’ var vejen banet for en særdeles ekstravagant start. Desserten var utrolig smuk og knivskarp i smagen – helt rene noter af mild honning og blomster. Ved bordet blev der over retten hældt en blomster-infused te.  I skålen lå sponge-cake, creme, små geletern med forskellige smag, spiselige blomster, crumble og blomsterskum. ”Helt igennem fantastisk,” sagde min kæreste, hvor jeg synes, at den næsten var en smule for parfumeret.

Honey and flowers

Den sidste ret denne aften var en hvid chokolade-soufflé med røde bær. Retten smagte lækkert, og souffléen kunne jeg nemt slubre i mig. Endelig en ret i balance. I sin helhed manglede den dog kreativitet og udførelse (læg mærke til, at der sidder soufflé på ydersiden af det cylinder, der holder på det – det ser noget sløset ud).

White chocolate soufflé with red fruits

Som man også kan læse ud fra anmeldelsen, var det en noget blandet oplevelse vi havde på Restaurant MOO denne aften. Vi valgte Joan Roca tasting menuen, der efter tjenerens udsagn repræsenterede det MOO stod for. Men måske den ville for meget. Der var ingen rød tråd og MOO-folkene skød i øst og vest. Nogle af retterne var tunge vinterlignende retter, mens andre var fnuglette og særdeles sommerlige. Der var bestemt en masse lækre og spændende elementer iblandt, men min kæreste og jeg ville gerne have været foruden næsten halvdelen af retterne. Jeg var generelt ikke imponeret af hverken vinmenu eller sommelierens gennemgang af vinvalget ved bordet. For meget fino sherry og for lidt af andre spændende spanske vine ganske enkelt. Betjeningen var  dog venlig og personlig, og det blev kun til et par enkelte svipsere i løbet af aftenen.

Jeg synes, at MOO´s indretning er vildt lækker, og selvom det er minimalistisk, så er der en varm og hyggelig atmosfære. Min kæreste var utilfreds med temperaturen i restauranten. Jeg synes, den var fin, men jeg havde selvfølgelig heller ikke bare ben og arme.

Jeg vil anbefale, at vælge et par enkelte retter a la carte eller den klassiske menu, hvis man vil gæste MOO. Den billige frokostmenu og a la carte desserterne, er måske i virkeligheden MOO’s stærkeste kort. Skal vi herind igen, er det i hvert fald det vi gør.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Trackbacks and Pingbacks

  1. Sol, sommer, Barcelona og Alkimia | Gastropassion - 2. december 2011

    [...] at have haft en noget blandet oplevelse på turens første Michelin restaurant, MOO, var vi forinden besøget ekstra spændte på, hvad der ventede os på Alkimia. Stilen i køkkenet [...]

Leave a Reply